1 kg hyldebær
½ liter vand
3 sure æbler
pr. l. siet saft:
500 gram sukker
1 tsk citronsyre
½ tsk Atamonpulver eller 1 tsk flydende Atamon
Bærrene skylles og behøves ikke at ribbes fint, de grove stilke fjernes. Bærrene og de ituskårne æbler overhældes med halvdelen af vandet og koges til bærrene brister. Mosen hænges til afdrypning i en saftpose.
Når saften er løbet fra, koges mosen igen med resten af vandet, da man aldrig får saften helt ud ved første kogning. De to safter måles, blandes og bringes i kog. Sukker og citronsyre tilsættes, og saften gives et hurtigt opkog.
Saften skummes, tilsættes Atamon og fyldes i varme flasker, der bindes til med det samme.