¾ kg dansk kalvekød i tern (af klump eller yderlår)
1 spsk smør
1 spsk olie
2 løg
1 gulerod
1 skive knoldselleri (ca. 150 g)
1 æble
1 spsk karry
1-2 spsk Maizena
salt, peber
50 g flødeost
Krydrede ris med rosiner:
240 g ris
1 stk kanel hel
½ stjerneanis
1 spsk salt
4 spsk rosiner
250 g broccoli
Begynd med at pille løgene, skræl guleroden, rodselleriskiven og æblet - og skær alle dele i tern på 1 x 1 cm.
Hvis slagteren ikke har gjort det, skæres kalvekødet i tern på 2 x 2 cm,
hvorefter smør og olie kommes i en tykbundet gryde og varmes op, til det er gyldent.
Kom kødternene i gryden og brun dem på alle sider, krydr med salt og
peber.
Herefter kommes grønsagsternene i gryden, og det hele svitses i ca. 15
minutter under jævnlig omrøring.
Tilsæt karryen og lad den "riste" let.
Herefter hældes ca. 4 dl vand i gryden, så indholdet lige knapt er dækket, det hele småkoger under låg i ca. ½ time, til kødet er mørt.
Lige før servering, når retten er næsten færdig, jævnes saucen med
Maizena rørt ud i 4 spsk vand.
Lad det hele koge videre i 3 minutter og rør så flødeosten i saucen og smag til med salt og peber.
Risen koges som angivet på emballagen sammen med de hele krydderier.
De sidste 5 minutter af kogningen tilsættes rosinerne.
Broccolien deles i små buketter og koges møre i en gryde i letsaltet vand. Det tager ca. 5 minutter under låg - så er de møre, men stadig sprøde.
Server kalvekødet i den milde karrysauce og giv broccolibuketter og de
krydrede ris med rosiner til.