¾ kg kalvekød
2 spsk smør eller margarine
2 løg
hvedemel
1 tsk mild paprika
2 ½ dl bouillon
2 ½ dl fløde
kulør
Fjern alle sener og skær kødet i terninger.
Brun dem på panden i fedtstof og læg kalvekødet i den gennemfugtede
stegeso / Römertopf.
Svits løgene og hæld dem ved kødet.
Kom bouillon og fløde ved og drys salt og paprika på.
Gullaschen skal stege i ca. 1 ½ time ved 200ºC.
Saucen jævnes med hvedemel og farves.
Den smages evt. til med mere paprika, den må godt være kraftig i smagen.
Spis kartoffelmos eller løse ris til.