½ skive rugbrød med smør
50 g tatar
1 spsk sort kaviar eller Cavi-Art
1 spsk persillefritter, se nedenfor
2 skiver røget kartoffel
1 spsk gulerodsfritter
1 æggeblomme i plastikskal
Smør tataren ud på brødet.
Læg en bræmme af sort kaviar og persillefritter i midten.
Læg 2 skiver røget kartoffel på i den ene side og kom gulerodsfritterne ovenpå.
Sæt æggeblommen i den anden side.
Sådan laves tatar:
Når vi laver tatar, bruger vi inderlår. Man kan skrabe tatar selv. Brug en alm. bordkniv med takker til at skrabe med. På denne måde får man det reneste kød uden sener.
Kødet kan også hakkes i en kødhakker, eller man kan få den lokale slagter til at hakke det. Man kan også hakke kødet i kødhakkeren, hvis man har en sådan, ellers er det lettest at få den lokale slagter til at hakke det.
Tatarkødet smøres ud på et skærebræt. Læg rugbrødet med smørret nedad oven på tataren. Ret siderne til, så man har en flot aflang firkant. Brug den smalleste kniv du har, og løft kød og brød fra brættet og læg det på tallerkenen med brødet nedad.
Persillefritter
Skyl 1 bundt kruspersille og tør det godt.
Pluk buketterne af stilkene.
Kom olie i en gryde med høj kant og sæt det over.
Når olien er kogende, kommes buketterne i, men pas godt på, det sprutter med olie, så hold afstand.
Når olien ikke sprutter mere, tages persillen op og lægges på et stykke køkkenrulle og drysses med salt. Skal opbevares tørt.
Røgede kartofler:
Kartofler i medium størrelse koges næsten færdige i vand med 3 gange så meget salt, som man normalt bruger.
Til at røge kartoflerne skal man bruge en røgekasse, også kaldet en "Kasper Røghat". Den kan købes i jagt- og fiskeriforretninger.
Kom lidt røgsmuld i bunden af røgekassen og risten oven på røgesmuldet.
Man kan røge både med gas og el.
Kartoflerne skal røge i ca. 2 timer.
Gulerodsfritter:
Skær en rå gulerod i papirtynde skiver på langs og skær skiverne i fine strimler. Strimlerne skal skæres meget fint, ellers kan de ikke blive sprøde.
Strimlerne friteres i olie, dryppes af på fedtsugende papir og drysses med salt.
Stil dem et tørt sted, ellers bliver de bløde.