1 ½ kg lyse modne blommer
500 g hyben eller 350 g rensede hybenskaller
500 g sukker
3 tsk Rød Melatin
De skyllede blommer skæres itu og stenene fjernes.
Blomst og stilk klippes af hybenfrugterne, der skylles, flækkes og befries
for kerner.
De kan klippes i strimler, hvis de er store eller males gennem kødmaskinen sammen med blommerne.
Blommekød og hybenskaller koges sagte under låg 5-10 min.
Det meste af sukkeret røres i og koges med 10 min.
Melatin og resten af sukkeret blandes og drysses fint over frugten under omrøring og koges i 2 min.
Det fyldes i varme, Atamonskyllede glas, der lukkes.