1000 g lammeskanke
1 spsk (oliven) olie
1 stort løg, hakket
1 stor turnips, i små tern
1 stilk selleri i tynde skiver
1 l vand
2 tsk salt
1 tsk stødt sort peber
300 g blomkål i små buketter
2 gulerødder i små tern
2 ½ dl ærter
5 dl strimler salat
2 spsk finthakket persille
Olien varmes i en stor, tykbundet gryde, tilsæt lammeskanke. Lammeskanken brunes i ca. 10 minutter. Tilsæt løg, turnips, selleri, vand, salt og peber. Bringes i kog – varmen dæmpes til svag, og retten simrer under låg i ca. 1 time, under jævnlig omrøring.
Tilsæt blomkål, gulerødder og ærter og lad det simre uden låg i ca. 30 minutter.
Tag forsigtigt lammekødet op med en hulske og læg det på et spækbræt – afkøl det en smule. Pil kødet fra benene og hak det groft. Benene kasseres herefter.
Læg lammekødet tilbage i gryden sammen med salaten og persille. Varmes forsigtigt igennem for svag varme i ca. 3 minutter.
Server herefter straks retten med valgfrit tilbehør