2 udbenede hornfisk
1 dl rugmel
salt, peber
Til fyld:
1 løg
4-5 citronmelisseblade eller fennikeltop
1 spsk finthakket dild
1 spsk finthakket persille
salt, peber
Endvidere:
50 g smør
1 spsk hakket persille
1 spsk hakket dild eller estragon
Til pynt:
citronbåde
dild
Skrab hornfiskene og klip finnerne af, skyl fiskene hurtigt i koldt vand
og tør dem, skær dem i ca 8 cm lange stykker.
Fyldet: Pil løget, skær det i små terninger og svits dem klare i lidt af
smørret. Bland det med de hakkede krydderurter og krydr med salt og
peber. Fordel fyldet i fiskestykkerne og luk dem sammen med
tandstikkere eller kødnåle.
Bland melet med salt og peber og vend fiskestykkerne heri.
Lad lidt af smørret bruse af på panden og steg fiskestykkerne 3-4 min
på hver side ved ret god varme.
Anret fisken på et varmt fad og fjern kødnåle/tandstikkere.
Garnér med citronbåde og pynt med dild.
Brun panden af med det resterende smør, kom persille og dild eller
estragon på panden og lad det stege kort med.
Hæld det over fisken eller byd det til.
Server pillekartofler til.