1 stk citron usprøjtet
5 dl fond (kalvefond: brug evt. 1 oksekødsterning og ½ l vand)
50 g smør
8 stk kryddertomater med topstilk
3 dl olivenolie
5 fed hvidløg
½ dl sherry- eller rødvinseddike
rosmarin
laurbær
1 skalotteløg
salt, peber
600 g pighvar
Pighvar: Læg den hele pighvar i et ovnfast fad. Kalvefonden koges op og
hældes over fisken (skal dække det meste af pighvaren).
Tilsæt revet citronskal, saft af en halv citron samt 2 dl olivenolie.
Pighvaren stilles i ovnen i 20-25 min. afhængig af størrelse ved 190ºC.
Lad gerne fisken trække i yderligere 10 min.
Pil 4 fed hvidløg og bag dem i alufolie med lidt salt og olivenolie.
Bages sammen med pighvaren.
Lagen som er ved fisken kommes i en gryde og koges ind.
Saucen smages til med de bagte hvidløg, som presses, lidt smør, salt og
peber.
Syltede kryddertomater: Tomateren skæres med en spids kniv rundt om
maven.
Dyppes kort i kogende vand ca. 5 sek, og kommes i koldt vand.
Lav en varm lage af 1 dl olie, eddike og krydderier ( 1 fed hvidløg,
rosmarin, laurbærblad og et finthakket skalotteløg).
Bunden af tomaterne befries for skind og den øverste del krænges op
over stilken.
Den varme lage hældes over og de trækker ca. 20 min. før servering.
Gem evt. lagen til en god salatdressing.
Server retten med ovnbagte kartofler.