Af 100 kg rugmel, bagt i sturovn (stor muret ovn).
1. dags aften blandes i det store dejtrug, 1 spand vand, en del af rugmelet og ca. 1 ølgær (opbevaredes i en krukke). Dejen æltes i omkring en time, pakkes til og hæver natten over.
2. dag æltes mere vand og rugmel i. Dejen pakkes igen til og hæver. Ovnen klargøres. En tørveskrue (hul tørvestabel) stables med brænde indeni. Om aftenen æltes dejen, der nu er meget hård, igen og brødene slås op. Af mængden kan blive ca. 16 brød af 7 kg!!
Brødene lægges pænt på bordet og holdes i ave af et bræt under den fortsatte hævning. Brødene stryges med kaffe eller hvedemel opløst i vand (dette gaven hvid overflade på de bagte brød).
3. dags morgen tændes ovnen, der skal være rødglødende i hele rummet, inden asken fejes ud med en våd halmvisk på en stang. Brødene sættes ind med en "lang" (i andre egne af landet kaldet en skydsel eller skodden). Et af brødene var et "lysbrød".
I dette satte man en pind med en tøj strimmel indsmurt i fedt og antændte den, så der var lys i ovnen og så gjaldt det om at få alle brødene ind, inden pinden brændte ned og slukkedes. Ovnen lukkes og trækhuller tilstoppes med våde klude og sten.
Brødene skulle bages i ca. 4 timer.
Skravkager
De sidste dej rester skrabes af dejtruget, blandes med vandet som det øvrige brød var blevet strøget med, formedes til et lille brød, som bagtes og spistes allerførst.
Wakker
På den store bagedag op til høj tiderne fik børnene en klump dej, som formedes til en "vak" (en and). I de mere velstillede hjem vankede der også et æg som pressedes ind bag i anden. Ægget ville da efter bagningen være kogt.
Frisk brød var ikke almindeligt. Der var som regel en lille rest af det gamle brød, der skulle spises først inden det "nybagte kom i brug".
Eftervarmen i ovnen kunne bruges til at tørre tvebakker, rug til hvedemel, byg til malt eller sågar fjer til pudevår. I de kolde vintre kunne man også få lunet sin dyne.