Ristede græskarkerner:
En stor håndfuld økologiske græskarkerner
Koldpresset jomfruolivenolie
Maldon salt
Græskarkernerne ristes i olivenolie på en varm pande.
Når de begynder at blive gyldne og poppe tilsættes der godt med salt. Græskarkernerne lægges til afdrypning på fedtsugende papir og spises som snacks når de er kølet af.
De ristede græskarkerner kan også drysses i salater eller bruges til græskarkernesmør.
Græskarkernesmør:
En håndfuld ristede økologiske græskarkerner
125 g økologisk smør
Maldon salt
Evt. græskarkerneolie
De ristede græskarkerner hakkes groft, og blandes sammen med smørret til en ensartet smørbar masse.
Smag til med salt og tilsæt evt. 1 spsk græskarkerneolie.
Græskarkernesmørret kan bruges i risotto, på de nye kogte kartofler og dampede asparges. Eller det kan smøres på friskbagt brød.