¾ - 1 kg renset græskarkød
Saltlage:
1 liter vand
2 dl lagereddike
80 g (¾ dl) groft salt
Kogelage:
½ liter lagereddike eller
3 dl lagereddike
2 dl vineddike
3 dl vand
400 g sukker
1 kogepose med blandede syltekrydderier eller
en gazepose med
2 spsk sennepskorn blandet med 1 tsk sorte peberkorn
3 allehånde
2 tørrede chilier
1 fingerlangt stykke frisk peberrod skrællet og skåret i tynde skiver
evt. konserveringsmiddel
Skær græskarkødet i strimler, ca. så tykke og lange som en finger.
Læg dem i den sammenrørte, kolde saltlage, og lad dem trække i 1 døgn under let pres.
Afdryp græskarkødet i en si, og kasser saltlagen.
Kog en lage af eddike, vand og sukker.
Tilsæt krydderiposen, peberrodsskiver og græskarkød, og kog det klart ved svag varme, ca. 20 minutter.
Læg græskarstrimlerne med en hulske i et rent glas.
Giv lagen et opkog, tag den fra varmen, og tilsæt evt. konserveringsmiddel.
Hæld lagen over græskarkødet, og opbevar "asierne" mørkt og køligt.