4-6 personer
1 gås på 3-4 kg
6 æbler
2 dl svesker
1 appelsin
et lille stykke frisk ingefær
1 citron
1 kvist rosmarin eller ½ spsk tørret
1 kvist timian eller ½ spsk tørret
Sauce
4-5 dl stegesky
1 spsk flydende, konc. hønsebouillon
1 dl madeira
1 dl portvin
1 ½ spsk gele
1 spsk Maizena
1 skalotteløg
1 spsk smør
salt og peber
gåsefedt eller olivenolie
Kartofler
0,8-1 kg små, faste kartofler (fx. Bintje)
½ dl sukker
salt og peber
Rødkål
½ rødkålshoved
3 dl vand
2 dl rødvin
1 ½ dl honning
4 hele nelliker
2 stykker hel kanel
salt og peber
Gåsen
Forvarm ovnen til 175º. Udkern 3 æbler og skær dem groft ud. Skyl appelsinen godt og skær den i både. Bland æble- og appelsinstykker med svesker og krydderier. Kom salt og peber på. Gnid gåsen ind- og udvendig med snitfladerne på den halverede citron. Læg fyldet i gåsen. Anbring den i en bradepande med brystet opad. Hæld 4 dl koldt vand ved. Sæt fuglen i ovnen og steg den 2 ½-3 timer - dryp den jævnligt med skyen. Hæld 3 dl koldt vand over gåsen og giv den 10 min. mere, til skindet bliver sprødt.
Saucen
Hak løget og svits det i smør i en gryde. Tag bradepanden ud af ovnen og si skyen over i gryden med løget. Skum fedtet af og sæt det til side. Kog skyen op med bouillon, madeira og portvin. Lad det småkoge 15 min, og tilsæt geleen. Jævn saucen med Maizena udrørt i lidt vand. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere gele.
Kartoflerne
Skræl og kog kartoflerne. Rist dem på panden i gåsefedt, strø sukker over og lad dem stå til de er sprøde på overfladen. Kom salt og peber på.
Rødkålen
Skær rødkålen i så tynde skiver som muligt. Svits dem i gåsefedt. Tilsæt honning og krydderier, samt vand og vin. Lad kålen småkoge til den virker mør - tjek med tænderne! Smag til med salt og peber, samt evt. ekstra honning.
Fyldet
Udkern de sidste 3 æbler og skær dem i både. Brun dem i lidt smør. Bland æblebådene med sveskerne fra fyldet og server det som tilbehør.