Logo

Friturestegte brisler, kylling og grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fritto Misto
 
Dej:
100 g hvedemel
3 spsk olie
1 tsk salt
1 æggehvide
lunkent vand i en mængde så dejen får den rette konsistens
 
1 par kalvebrisler
1 spsk citronsaft eller eddike 
1 udbenet kyllingebryst
1 lille blomkålshoved
500 g blomkålshoved
500 g zucchini
1 dåse artiskokbunde eller –hjerter
olie til frituren
citronbåde
 
Bland hvedemel, lunkent vand, 3 spsk olie og salt i en blandeskål.
Rør ingredienserne sammen til en ikke for tynd, glat creme.
Det bedste resultat opnås ved at lade dejen hvile efter blandingen i et par timer ved almindelig stuetemperatur.
Dejen kan dog bruges med det samme.
Før brugen af dejen piskes en æggehvide stiv og foldes i dejen.
Brislerne renses i flere hold koldt vand, derpå sættes de over i koldt vand, tilsat citronsaft eller eddike samt salt.
Lad brislerne få et opkog, skum omhyggeligt og skru så ned for varmen og lad brislerne småsnurre i 15-20 minutter.
Hæld vandet fra og skyl brislerne fri for hvad der måtte være af
urenheder og skind, og til sidst skæres de op, enten i skiver eller firkanter.
Kyllingebrystet pilles fri for skind og skæres i strimler på ca. 5 cm. og 1 
½ cm. tykke.
Blomkålshovedet deles op i små buketter og gives et hurtigt opkog i 3-4
minutter, skyl dem derefter kolde under rindende vandhane og lad dem ligge til afdrypning.
Auberginen og zucchinien skrælles og skæres i ca. 1 cm. tykke strimler.
Drys dem med rigeligt salt for at trække hovedparten af saften ud af dem og sæt dem til afdrypning i et dørslag.
Artiskokhjerterne eller –bundene deles op i kvarte.
Frituren varmes op til den kan syde omkring den svovlfri ende på en
tændstik.
Imedens forvarmes ovnen til 100ºC og bradepanden fores eller en
bageplade med et par lag køkkenrulle, der kan opsuge fedtstoffet.
Aubergine og zucchinistrimlerne duppes tørre med lidt køkkenrulle og
lægges sammen med brislerne og kyllingebrystet, blomkålen og
artiskokhjerterne, så de hurtigt kan få fat i hele udvalget.
Ved friturestegningen holdes brisler, kylling og grønsager adskilte.
Dup 5-6 stykker ad gangen i dejen, og når de er godt dækkede lægges 
stykkerne i frituren og steges enten på en fritureske eller i en friturekurv.
Pas på ikke at komme mere i frituren ad gangen, end at stykkerne kan holdes adskilt og sørg for at der stadig er tilstrækkelig varme i frituren under stegningen.
Når stykkerne er gyldenbrune, fjernes de med en hulske eller fritureske og lægges til afdrypning i ovnen.
Hold ovndøren åben, så stykkerne ikke bliver bløde i ventetiden, medens det resterende steges færdigt.
Til sidst arrangeres fritto misto’en så smukt som muligt på et
serviet-dækket fad og garneres / pyntes med citronbåde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.649 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her