½ skive rugbrød med smør
3 fiskefrikadeller
1 spsk remoulade
1 tsk kapers
½ tsk klippet purløg
Del fiskefrikadellerne på midten og læg dem på rugbrødet.
Læg en bræmme remoulade i midten med kapers og purløg ovenpå.
Fiskefrikadeller:
1 kg grofthakket fiskekød (fx. torsk eller lyssej)
1 spsk hvedemel
2 æg
1 dl fløde 13 %
½ finthakket løg
2 spsk hakket dild
1 spsk salt
1 spsk stærk dijonsennep
1 tsk stødt hvid peber
Rør fisken godt sammen med de øvrige ingredienser og lad farsen hvile i ½ time på køl. Form farsen med en spiseske og steg fiskefrikadellerne i lige dele smør og olie.
Skeen dyppes i koldt vand mellem hver formning.
Remoulade:
Remoulade kan laves på forskellige måder, og selvfølgelig kunne vi starte med at sylte grønsagerne osv.
Men man kan også købe en Luksus Picalilly (sød sennepspickles).
500 g Picalilly kommes i en sigte, så senneps-dressingen kan dryppe af. Blend grønsagerne groft og tilsæt 200 g Kryddermayonnaise, se opskrift, og man har en næsten hjemmelavet remoulade, som smager godt Man kan også blende kapers eller saltagurker med, hvis den skal være mere salt.