Logo

Fiskebøf med kartoffel-sellerimos og rosenkålssalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskebøf
½ kg filet af torsk, lyssej, kuller eller multe
2 tsk kapers
2 spsk finthakket løg lidt fintsnittet top fra bladselleri
lidt citronsaft
1 spsk olivenolie

Kartoffel-sellerimos
400 g kartofler i grove stykker
200 g selleri i grove stykker
2 stilke bladselleri
2 dl varm mælk

Rosenkålssalat
400 g rosenkål
150 g kogte kikærter (evt. fra dåse)
½ fintsnittet rødløg
1 syrligt æble i tynde både, fx. Elstar fintsnittet persille og/eller dild
1 spsk sesamolie
2 spsk limesaft
2 spsk fishsauce
½ fintsnittet chili
1 tsk sukker, gerne rørsukker
1 spsk sesamfrø

Fiskebøf:
Hak fisken fint med en stor kniv - foodprocessoren går også an, men pas på fisken ikke bliver for finthakket.
Bland 1 tsk salt, friskkværnet sort peber, kapers, løg, bladselleritop og lidt citronsaft i.
Form 4 fiskebøffer og lad dem trække på en tallerken i køleskabet ½ time inden de steges på en slip-let-pande i olivenolie til de er gyldne på begge sider, 2-3 min. pr. side.

Kartoffel-sellerimos:
Kog kartofler og selleri i usaltet vand til kartofler og selleri er helt mør. Træk imens trådene ud af bladselleristilkene med en lille urtekniv og hak stilkene fint.
Hæld vandet fra kartofler og selleri og damp dem tørre. Kom bladsellerien i og pisk det til en glat mos med den varme mælk. Smag til med salt og peber.

Rosenkålssalat:
Bland rosenkål, rødløg, kikærter, æbler og krydderurter. Rør en marinade af limesaft, fishsauce, sesamolie og chili. Smag til med sukker. Bland marinaden med salaten og lad den trække et kvarters tid.
Tips:En god slip-let-pande er et must til fiskebøfferne, ellers hænger de meget nemt fast i panden.
Til mosen kan man evt. sprødstege lidt bladselleriblade i varm olie som raffineret og velsmagende pynt.
Er de yderste blade af rosenkålen løse, kan man pille dem af og stege dem i lidt sesamolie og servere dem til retten.
Kikærter og rosenkål klæder hinanden, men man kan godt lave salaten med lidt kogte hvedekerner i stedet for.
Vil man koge kikærter selv kan man udbløde en stor portion og fryse dem man ikke koger. Så halveres kogetiden og man behøver ikke at tænke på at udbløde kikærterne når man får lyst til dem.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.016 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her