Logo

English Muffins 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 dl vand
¼ liter mælk
2 tsk salt
1 spsk sukker
1 spsk smør eller margarine
1 pakke gær (50 g)
½ dl vand
450 g hvedemel
 
Man kan nu og da købe English Muffins i Danmark i pakker, men i USA kan man altid få dem i supermarkeder.
Man kan også bage dem selv. Det er lidt omstændeligt, men besværet værd, når man én gang er kommet til at sætte pris på denne særlige form for morgenbrød.
 
Bring den ene deciliter vand i kog og bland den med mælk, salt, sukker og smør i et stort bagefad.
Lad det køle af, til det er lunkent.
Opløs gæren i den halve deciliter vand, der også skal være lunken.
Kom den opløste gær og 300 g hvedemel i mælkeblandingen og rør grundigt. Dæk bagefadet med et rent viskestykke og lad det hæve på et lunt sted, til dejen får dobbelt størrelse (ca. en time).
Tilsæt resten af melet og rør godt.
Dæk igen med viskestykket og lad dejen hæve i endnu en time.
Drys rigeligt hvedemel på et stykke bagepapir og klap dejen ud til ca. 1 ½ cm tykkelse.
Skær den ud i runde stykker, ca. 8 cm i diameter, med et glas eller en kageudstikker.
Dejen er lidt klistret og vanskelig at håndtere, men øvelse gør mester. Dæk de udskårne stykker endnu en gang med viskestykket, og lad dem hæve til næste dobbelt størrelse.
Bag dem på en smurt temmelig varm pande, ca. 15 minutter på hver side; bag 5 minutter på første side og vend. Bag den anden side 15 minutter og vend og giv første side de sidste 10 minutter.
Sæt varmen ned, hvis muffinerne bliver for hurtigt brune.
Afkøl og del muffinerne i to dele med en gaffel og rist på en brødrister.
Før ristning er muffinerne sprøde udvendig, men "svampede" indvendig. English Muffins kan fryses.
Serveres med smør og marmelade eller til Eggs Benedict.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.341 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her