1 stort løg
400 g fennikelknold
1 rød peberfrugt
150 g soyabønnespirer
3 spsk sesamolie
150 g ris
2 spsk soyasauce
500 g rød fiskefilet
1 spsk citronsaft
250 g æbler, fx. Idared, Cox orange, Gloster og Jonagold.
100 g pillede rejer
50 g rosiner
1 tsk tørret dild
Pil løget og skær det i små tern. Skyl fennikelknolden og peberfrugten, rens dem og skær dem i tynde strimler. Skyl soyabønnespirerne og lad dem dryppe af.
Opvarm wokken og hæld olie i. Svits løgene, til de bliver gennemsigtige, tilsæt risene og svits dem et øjeblik. Tilsæt fennikel- og peberfrugtstrimlerne og lad dem stege med under omrøring i ca. 10 minutter. Hæld 3 I vand og soyasaucen i og lad det småsimre i 25 minutter.
Skær fisken i stykker, dryp citronsaft over og lad den trække i 10 minutter. Skræl imens æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset og skær dem i tynde skiver.
Kom æbleskiverne og fiskestykkerne i wokken, lad dem simre i 10 minutter. Hæld rejerne op i en si og brus dem med koldt vand. Lad dem dryppe af et øjeblik og hæld dem i fiske- og risblandingen.
Tilsæt rosiner, soyabønnespirer og dild og bland altforsigtigt sammen. Giv det yderligere ca. 2 minutter og server evt. retten med friske dildkviste.
Rispanden får den bedste aroma med lidt syrlige æbler, som ikke så hurtigt bliver bløde under tilberedningen.