2 kanelstænger,
10 hele nelliker,
½ tsk stødt muskatblomme,
½ tsk revet muskatnød,
1 tsk revet ingefær,
½ tsk kardemomme,
½ tsk safran,
80 g honning,
1 l god hvidvin.
Krydderier, honning og 2 dl hvidvin opvarmes til kogepunktet, tages af varmen.
Låget lægges på gryden og blandingen trækker et døgn. Blandingen sies gennem en stofpose og hældes på en smuk klar flaske.
Resten af hvidvinen tilsættes, og flasken proppes. Kryddervinen kan serveres næste dag.
Har god holdbarhed.