Logo

Bønnesuppe med laks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne bønnesuppe laves på friske bønner. I Danmark kan man frem til oktober nyde danske bønner. Til retten bruges også laks i tern og mandelsplitter. Server gerne med brød til.

Frem til først i oktober kan vi nyde friske danske bønner som tilbehør, i salater eller f.eks. i en klassisk minestrone-suppe. Prøv også denne suppe af purerede bønner med fyld af ristet laks, mandler og tomater. Den bliver særlig smuk, hvis man laver den af de gule voksbønner. (billede ej korrekt)


1 løg i tern
1 fed hakket hvidløg
15 g smør
1 spsk hvedemel
1 l lys bouillon
400 g friske bønner
1 spsk citronsaft
100 g laks i tern
4 flåede, udkernede tomater i halve
2 spsk mandelsplitter
evt. krydderurt til pynt

Tilbehør: Brød


Sauter løg og hvidløg i smør i en gryde for svag varme 5 min.

Rør melet i og spæd lidt efter lidt med ½ l bouillon.

Tilsæt bønnerne og lad det koge uden låg til de er møre, ca. 20 min.

Blend suppen helt glat og kom den tilbage i gryden.

Tilsæt resten af bouillonen og smag til med salt, peber og citronsaft og hold suppen varm.
Tænd ovnens grill og læg laks, mandelsplitter og de halve tomater på en bageplade med bagepapir.

Sæt det under ovnens grill, til mandlerne har taget farve, ca. 5 min.

Skær tomater i strimler og fordel tomater og laks i 4 suppetallerkener, hæld suppe over og drys med mandler og evt. en hakket krydderurt.

Server brød til.


Tips: Sådan flåes tomaterne - Skær et kryds i tomaterne og hæld kogende vand over dem. Hæld vandet fra efter 1 min. og pil dem.

 

Madopskrift billede

Grønsager pr. person: Ca. 175 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.199 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her