10 personer ved portionsanretning - Skal bages dagen før og bevarer det svampede, der er det lækre ved kagen.
1 lille sød usprøjtet appelsin
140 g sukker
3 æg
100 g finthakkede mandler (evt. smuttede)
90 g hvedemel
1 ½ tsk bagepulver
50 g smeltet smør
85 g flormelis
ca. 1 spsk appelsinsaft (eller kogt vand)
jordbær som tilbehør
Skyl appelsinen og kom den i en gryde helt dækket med vand.
Kog den for svag varme i en time.
Tag den op af va ndet og afkøl den helt.
Hak appelsinen i grove stykker.
Fjern alle sten undervejs.
Kom appelsinstykkerne i en blender og blend til en pure.
Pisk sukker og æg med elmikser i mindst ti minutter, til massen er helt lysegul.
Rør forsigtigt mandler i og sigt hvedemel og bagepulver i dejen.
Vend blendet appelsin og smeltet smør i dejen.
Kom dejen i en smurt springform med bagepapir i bunden og bag kagen ved 180º i 45 minutter, til dejen slipper en strikkepind.
Rør flormelis med appelsinsaft og træk et fint mønster af glasur over kagen.
Serveres med jordbær og evt. cremefraiche fra en lille skål.
Tips:
Appelsinen kan erstattes af citron, det gør kagen lidt mere syrlig og frisk. Der kan tilsættes 30 g sukker mere.