Dette er en klassisk fransk fremgangsmåde: ned i potten og ind i ovnen. Det var i Turckheim i Alsace. Vi skulle købe køkkentøj på Staub-fabrikken, der laver støbejernsting. Og så stod den der. Den der støbejerns-indretning, der kunne rumme to hele ænder. Jeg forestillede mig en and stegt i potten sammen med løg og bacon. Her er opskriften.
1 berberiand, ca. 3 kg
1 selleri, skåret i fire stykker
8 skalotteløg
200 g røget bacon i fire skiver
8 store salvieblade
salt og peber
Brun anden på en tør pande og læg den i en gryde eller stegepotte (kokotte) med låg. De øvrige ingredienser lægges i potten, der stilles i ovnen i to timer ved 200º.
Denne ret skal spises med gode venner i lystigt lag en mørk novemberaften (gerne en mandag), med en af de rødvine man kun tager frem, når det skal være rigtig godt. For eksempel en Santenay Grand Clos de Rousseau. Og når flaskerne er trukket op, så sæt kokotten ind på bordet og nyd skuespillet, når værten skærer for.
Kan også laves i Römertopf.