Skær tynde skiver af en hel agurk på et rivejern eller med kniv.
Kom skiverne i en skål, drys med 2 spsk groft salt og bland godt.
Lad det hvile i ½ time.
Dette gør, at saften fra agurken udvindes.
Knug skiverne let og hæld eddikelage over.
Eddikelage:
1 l lagereddike
½ l vand
½ kg sukker
1 spsk syltekrydderi (OBS! den skal være uden chili)
1 helt pillet løg
2 laurbærblade
1 spsk flydende Maggi-krydderi
1 spsk hele sorte peberkorn
1 bundt dild
Bring eddike og vand i kog.
Tilsæt sukker dernæst resten af ingredienserne.
Lad lagen koge i ca. ½ time under låg.
Denne lage bruges blandt andet også til agurkesalat og syltede rødbeder.