Øl er godt, siger man. Ganske vist daler ølsalget i Danmark år for år. Til stor bekymring, især for bryggerierne. Årsagerne er sikkert mangfoldige.
Men vi drikker andre ting end øl, gerne vin og i stadig stigende grad de stærkere sager. Men en sommerdag smager en kold øl nu herligt.
1 god hane
8 gulerødder
1 halv selleri,
1 pastinak
4 porrer
8 store kartofler
2 Gl. Carlsberg øl
salt, peber
lidt timian eller rosmarin
Hanen deles i passende stykker - brystet i to og låret i to fx. - og lægges i et ovnfast fad på et underlag af urterne og kartoflerne, der er gjort i stand og skåret i passende mundbidder. Krydres med krydderurterne, salt og peber og overhældes med øl og sættes i en 200ºC varm ovn i en lille times tid - eller så længe som til man kan stikke en finger gennem hanens lår.