stor friskslagtet kylling på ca. 1 ½ -2 kg
salt og peber
2 hakkede skalotteløg
1 dl rødvin
1 ½ dl hønsebouillon
1 stykke fintskrællet citronskal
1 knsp. kanel
reven muskat
200 g blå/røde blommer uden sten
1 spsk grønne peberkorn med lage
salt og peber
balsamicoeddike
Skær de yderste vingespidser af kyllingen og tag fedtet ud ved gumpen,
ellers bliver saucen for fed.
Skær lidt af dette fedt i småstykker og kom dem i en varm sauterpande.
Gnid kyllingen med salt og peber og brun den godt på alle sider i
kyllingefedtet.
Mens kyllingen bruner, koges skalotteløg, rødvin, bouillon, citronskal,
kanel og muskat et par minutter i en lille gryde.
Si denne blanding hen over kyllingen og tilsæt blommer, skåret i mindre
stykker samt peberkorn og lage.
Nu skal kyllingen simre under låg, ¾-1 ½ time afhængig af størrelsen. Når kødsaften i låret er helt klar, er kyllingen gennemstegt.
Tag den op og kog skyen lidt ind.
Smag til med salt og peber og en anelse balsamico.