125 g gulerod
3 dl vand
250 g tørrede abrikoser
250 g sukker
3 blade husblas
3 spsk koldt vand
Pynt: 100 g tesukker
Den skrabede gulerod koges mør i vandet.
De skyllede abrikoser overhældes med det vand, hvori guleroden er kogt og stilles koldt, til dagen efter.
Da males både gulerod og abrikoser gennem kødmaskinen.
Sukkeret smeltes i mosen, der koges 5-10 min. under omrøring.
Den udblødte husblas røres i.
Massen hældes på et fladt fad, der umiddelbart forinden er skyllet i koldt vand, og tørres i stuetemperatur 2-3 dage.
Da vendes konfekten på sukkerstrøet pergament og tørres på den anden side.
Til sidst skæres konfekten i firkanter, der vendes i tesukker og gemmes i dåser med pergamentpapir mellem lagene.
Der bliver ca. 65 stk konfekt.