saft af 1 citron
saft af ½ appelsin
1 spsk sukkerlage
4 cl sherry
1 citronskive
1 appelsinskive
2 kirsebær med stilk
knust is
Ryst citron- og appelsinsaft, sukkerlage og sherry godt sammen i en shaker.
Fyld et højt glas halvt op med knust is.
Hæld drikken over.
Pil skallen af citron- og appelsinskiverne og skær frugtkødet i små stykker, der lægges i glasset.
Pynt med kirsebærrene og stik et sugerør i.
Sukkerlage:
2 ½ dl vand
4 dl sukker
Bring vand og sukker i kog, og lad det koge ca. 5 minutter ved stærk varme, så det bliver tyktflydende. Det må endelig ikke blive brunt.
Sukkerlage kan hældes på en flaske og gemmes i køleskabet.