Logo

Stegte sild med persillesauce - Marie's

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sild hører endnu til vores billigste spise, og man kan undre sig over, at sild ikke spises meget mere - det kan næppe være på grund af benene, som fiskehandleren nemt fjerner. Fede, danske høstsild vendt i rugmel, stegt på panden og serveret med persillesauce, er en af de bedste retter. Hvis der er rogn i silden, så lad den blive i og stege med eller tag den ud og steg den kort på panden sammen med sildene. Steg evt. dobbelt portion sild og læg den ene portion i en eddikelage.

 

Til 4 personer

1-1 ½ kg ferske sild

1 ½-2 dl rugmel

salt og peber

ca. 75 g smør til stegning

citron

Persillesauce:

3 spsk smør

2 spsk hvedemel

3 dl mælk

1 bdt persille + salt og peber

 

Rens og skyl sildene.

Giv hver sild et par rids hen over rygsiden, så åbner de sig ikke under stegningen.

Vend sildene i salt- og peberblandet rugmel.

Smelt fedtstoffet gyldent på en stegepande og steg sildene 4-5 minutter heri, alt efter tykkelse.

 

Persillesauce: Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med melet.

Spæd med koghed mælk.

Lad saucen koge igennem nogle minutter inden den friskhakkede persille kommes i.

Smag saucen til med salt og peber.

 

Anret de varme sild på serveringsfadet og garner med citronbåde. Små, kog­te kartofler serveres til sammen med (dild)eddike.

 

Stegte sild i eddike: Kog en marinade af 2 dl eddike, ½ dl vand, 6-8 spsk sukker (efter smag), 2 laurbærblade, 1 kvist timian og 6 groftknuste peber­korn. Lad marinaden afkøle inden den hældes over de lune sild. Stil sildene koldt til næste dag. Pyntes med masser af rå løgringe.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.708 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her