1-1 ½ kg oksebov med ben
1 spsk olie
1 pilsner el. lys øl
2-4 dl vand
1 kvist timian
4 hele allehånde
salt, peber
¾ kg kartofler
½ kg gulerødder.
Aftør kødet med papir af køkkenrullen. Varm fedtstoffet i en stor tykbundet gryde. Brun kødet på begge sider. l Hæld øl og kogende vand ved. Skum omhyggeligt. Tilsæt krydderier. Dæmp varmen og læg låg på gryden. Lad kødet mørne ved svag varme i 2-3 timer, afhængigt af dets tykkelse.
Skræl kartofler og gulerødder. Skær kartoflerne i kvarte. Halver gulerødderne og skær dem i kvarte på langs. Læg urterne i gryden ca. 1 time før kødet er mørt. Tilsæt evt. mere væde.
Servering: Tag kødet op og skær det i tynde skiver. Anret det på et varmt fad. Læg kartofler og gulerødder udenom. Si saucen og server den til.
Variation I:
Oksebov kan steges uden urterne i gryden. Serveres med kartoffelmos og grøn salat.
Variation II:
Krydderierne kan varieres, fx laurbærblade, merian, basilikum eller hele nelliker.
Variation III:
Andre urter kan tilsættes, såsom små hele løg, selleri og porre.
Kalvebov, -tykkam o.lign. kan grydesteges som oksebov, evt. ombundet med spæk og uden øl. Løg og tomater giver god smag. Stegetid ca. 50 min. pr. kg efter bruningen.
Oksetykkam kan steges som oksebov.