Denne kaffe er til at forkæle sin mand eller kvinde med. Duften af morgenkaffe kan få kærligheden til at blomstre. Denne kaffedrik er kakaoagtig, da den er lidt sød. Smag selv, den er faktisk også ret god hen på eftermiddagen.
7 dl vand
2 stænger kanel
2 spsk sukker
5 spsk kaffe (eller 4 spsk Nescafe)
3 dl mælk
lidt stødt kanel
Bring vand, kanelstænger og sukker i kog.
Lad det trække lidt under låg i ca. 3 minutter.
Kom kaffen i, og lad det stå under låg, til kaffen har lagt sig på bunden.
Varm mælken op, og pisk i den med et piskeris, til den er skummende og let.
Mælken må ikke koge!
Hæld kaffen forsigtigt i kopper, så grumset bliver i gryden, og fordel mælken i kopperne.
Drys til sidst med lidt kanel.
Man kan også piske fløde til skum og komme det på kaffen i stedet for mælk.