Tilpasset camping og Trangia sæt
500 g penne (pastarør)
2 stk mozzarellaost
10 tomater på stilk
Et par håndfulde frisk babyspinat
3 spsk olie
2 fed hvidløg
½ bundt friskhakket basilikum
Salt og peber
Vand til pasta sættes over i den store gryde.
Når vandet koger lægges pastaen i og koger i 12-15 min.
Tag gryden af blusset og lad pastaen koge færdig under låg (tallerken).
Gør grønsagerne klar, imens pastaen koger.
Tomaterne skæres i halve eller kvarte og lægges i en skål.
Olie, finthakket hvidløg, basilikum, spinat, salt og peber tilsættes.
Mozzarellaen skæres i rustikke stykker og det hele vendes sammen når pastaen er kogt færdig.
Serveres med brød, se fx opskriften: Brød på panden.
Hvis du selv vil lave brød på panden, skal du starte med det.