25 g gær (½ pakke)
2 ½ dl vand
2 ½ dl ymer eller andet syrnet mælkeprodukt naturel
200 g hakket frisk spinat
100 g fintvalsede havregryn (3 dl)
1 spsk. groft salt
1 spsk. olie
50 g grahamsmel (l dl)
ca. 500 g hvedemel (8 dl)
pensling: 1 æg
Smuldr gæren og rør den ud i ca. 1 dl lunkent vand. Tilsæt det resterende vand og syrnet mælkeprodukt. Tilsæt hakket spinat, havregryn, salt, olie, grahamsmel og ca. ¾ af hvedemelet. Ælt ingredienserne sammen til en dej under tilsætning af evt. mere hvedemel. Dejen skal være smidig og glat. Lad dejen hæve tildækket ca. 45 min. ved stuetemperatur. Ælt dejen igennem og skær den i 16-20 stykker, der formes til boller. Fordel dem på bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 20 min. og pensl med sammenpisket æg.
Bag bollerne midt i ovn ved 225 °C ca. 20 min.
Bollerne er færdigbagte, når de lyder hule ved bank på undersiden.
Afkøl på rist.