Nyd en dejlig
frokost med god samvittighed ingen gætter, at disse gode madder også er
"slanke".
Skinkesandwich
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min.
#
1 stilk bladselleri
1 skrællet gulerod
1 syltet agurk
3 spsk fromage frais
1 tsk dijonsennep
2 skiver groft
sandwichbrød
2 skiver groft
rugbrød
4 salatblade
80 g kogt skinke i
skiver (3% fedt)
salt og peber
*
Skræl bladselleri og
gulerod.
Hak bladselleri,
gulerod og syltet agurk fint - gerne i en minihakker.
Rør de hakkede
ingredienser sammen med fromage frais og sennep, og smag til med salt og peber.
Rist evt. brødet
let, og byg sandwichene op med sandwichbrød, salatblade, skinke og urtecreme.
Slut af med rugbrød,
og del evt. sandwichene igennem diagonalt.
Kartoffelmad med kapers
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 10 min.
#
150 g kogte kartofler
2 skiver groft
rugbrød
2 salatblade
1 spsk fromage frais
eller græsk yoghurt 1%
1 tsk mayonnaise
1 tsk saltede kapers
½ tsk dijonsennep
2 skiver rødløg
karse
peber i kværn
*
Skær kartoflerne i
skiver, og læg dem og salatbladene på brødet.
Rør fromage
frais/græsk yoghurt sammen med mayonnaise, kapers og sennep.
Smag til med peber,
og fordel det på kartoflerne.
Slut af med løgringe
og karse.
Leverpostej med champignon og sprød skinke
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 3 min.
#
50 g leverpostej
(maks. 8 g fedt)
2 skiver rugbrød
2 salatblade
2 skiver lufttørret
skinke
75 g champignon
1 tsk citronsaft
1 tsk olie
1 spsk hakket
persille salt og peber
*
Skær leverpostejen i
skiver, og læg dem på brødet med salatblade.
Steg skinken sprød
på en slip let pande eller mellem køkkenrulle i mikroovnen (1 min.).
Rens champignonerne,
og skær dem i skiver.
Vend dem sammen med
citronsaft, olie og persille.
Smag til med salt og
peber.
Anret champignoner
på leverpostejen, og top op med sprød skinke.
TIPS: Vend evt lidt knust hvidløg i champignonsalaten. Du kan også riste champignonskiverne på
en pande med 1 tsk olie i stedet for at lave salaten.