(til 4 personer):
4 duer,
4 spsk havsalt,
lidt timian,
lidt enebær,
lidt rosmarin,
4 laurbærblad,
6 dl andefedt,
50 cl klar bouillon,
årstidens grønsager (gerne 3-4 forskellige slags),
lidt ingefær,
lidt peberrod
Rens duerne og skår lårene fra, drys med havsalt, timian, enebær, rosmarin, samt laurbærblad, dæk det til med lidt folie og lad det trække på køl natten over.
Dagen efter pocheres due bryst i lidt vand, hvor alle krydderurterne tilsættes, lad det koge 18 minutter.
Kog lårene i andefedt ca. 30 minutter. Kog grønsagerne møre.
Varm den klare bouillon, og tilsæt lidt revet ingefær og lidt revet peberrod - skær derefter due bryst fra skroget.
Anret grønsagerne på en dyb tallerken, læg due bryst ovenpå og kom til sidst den klare bouillon over.
Fra mesterkokken Jean Louis Lieffroy fra Falsled Kro på Sydfyn..