2 løg i tern
2 fed finthakkede hvidløg
4 porrer i tykke skiver
225 g champignoner i kvarte
1 spsk olie
1 spsk majsstivelse
4 dl letmælk
2 dl grønsagsbouillon
2 tsk hakket, frisk timian eller ½ tsk tørret
¼ tsk revet muskatnød
1 ½ tsk salt
¼ tsk peber
250 g lasagneplader
100 g revet ost 45+
Tænd ovnen på 200°C.
Sauter løg, hvidløg, porrer og champignon i olien i en gryde til al væden fra champignonerne er helt fordampet, ca. 10 min.
Rør majsstivelsen ud i mælken i en gryde.
Tilsæt bouillonen og bring det i kog under omrøring.
Kog saucen i 2 min. og smag den til med timian, muskatnød, salt og peber.
Tilsæt de sauterede grønsager og varm saucen igennem.
Læg lasagneplader lagvis med grønsagssaucen i et smurt ovnfast fad (20x40 cm).
Slut med et lag grønsagssauce og fordel osten over.
Bag lasagnen i ovnen til overfladen er gylden, ca. ½ time.
Grønsager pr. person: ca. 225 g