Gaver til menneskets bedste ven
(ca. 40 stk)
½ dl koncentreret flydende bouillon eller 1 bouillonterning opløst i ½ dl kogende vand
200 g grahamsmel
1 dl kogende vand
100 g havregryn
2 æg
½ tsk hjortetaksalt
150 g hvedemel
200 g leverpostej
Kom bouillon og grahamsmel i en skål, og hæld kogende vand over.
Lad det trække et par minutter, og tilsæt havregryn og æg.
Rør det godt sammen.
Bland hjortetaksalt og hvedemel, og ælt det i dejen.
Rul dejen ud til en stor firkant ca. 25X40 cm, og smør dejen med leverpostej.
Rul dejen stramt sammen til en aflang roulade, og skær den i tynde skiver.
Læg sneglene på en bageplade, og bag dem ved 175°C i ca. 40 min., til de er gyldne og tørre.
Afkøl, og opbevar dem i en kagedåse.
Tips: Kan også laves når det ikke er jul, men så hedder de Bedste ven kiks.