4 portioner
1 ½-2 liter vand
2 tsk salt pr. liter vand
600 g kød med ben eller 400 g kød uden ben fx. bov eller yderlår
1 stk løg
1 stk laurbærblad
1 stk gulerod
5 hvide eller sorte peberkorn
persillekviste
Sauce:
2 spsk hvedemel
2 spsk blød plantemargarine
4 dl bouillon
revet peberrod efter smag
evt. salt og peber
Skyl kødet. Giv vandet et opkog med salt.
Læg kødet i det kogende vand; vandet skal dække kødet.
Kom løg, gulerod og krydderier i gryden.
Lad kødet simre under låg ca. 1 time.
Tag gryden fra varmen og lad den stå 20 minutter.
Lad kødet blive koldt og stil det i køleskabet natten over.
Skær kødet i skiver eller stykker.
Si bouillonen og lad den blive kold.
Fjern fedtlaget på bouillonen og brug bouillonen til saucen.
Sauce: Rør hvedemel og margarine sammen.
Kom blandingen i den varme bouillon.
Giv saucen et opkog og lad den koge 3-5 minutter.
Smag til med peberrod og evt. salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Varm kødet i saucen.
Tips: Retten kan med fordel fryses ned . Hvis du vælger at lave dobbelt portion, kan du bruge kødtermometer. Sæt det da i kødets tykkeste del og læg kødet i kogende vand. Lad kødet simre under låg, til termometret viser 85°C. Tag gryden fra varmen og lad det efterkoge ca. 20 min.
Server hertil kogte kartofler, grønsager, råkostsalat og brød.
Slut af med frugt eller dessert.
Næringsindhold i 1 portion kød i peberrodssauce, 2 mellemstore kartofler, råkostsalat, 1 dl snittebønner, 1 skive knækbrød med blød plantemargarine og en skive nøddekage
kj 2340, kcal 560, fibre 9,3g, fedt 18,8g (30E%), mættet fedt 4,3g, flerumættet fedt 4,5g, P/S 1,0, kolesterol 97mg