4 personer
1-2 pakker Noritang i plade, ristet (2 pakker)
300 g Sushiris
1 skvæt riseddike
1 tube wasabi (japansk peberrod)
1-2 forårsløg
1 avocado
1 gulerod i tynde strimler
1 dåse kaviar, sort og/eller rød
500 g frisk tun, laks el andet fisk
50 g krabbe (frisk eller på dåse)
1 bambusmåtte
1 glas syltet ingefær
1 flaske kikkoman soyasauce
4 sæt spisepinde
*
Sushirisene vaskes og skylles grundigt og bringes i kog ved fuld styrke med 3,6 dl vand. Låget lægges på og der skrues ned til lavt blus og risene koger 15 min. Lad vær med at løfte låget!
Blusset slukkes og risene hviler 15 - 20 min. Risene blandes med 2-4 spsk riseddike og luftes mens de blandes. De skal have en klistret konsistens (eller efter anvisning på pakken).
Skær grønsagerne i lange tynde strimler. Fisken skæres ligeledes i lange tynde strimler til maki'en og større stykker til rullerne.
Sushiruller:
Til rullerne presses risene sammen til aflange kager (4-5 cm lange, 1,5 cm høje og 1,5 cm. brede) Ovenpå smøres et tyndt lag wasabi og herpå et stykke fisk i cirka samme areal.
Til maki;
Placér et stk noritang på bambusmåtten (vær opmærksom på at måtte kun kan rulle i en retning). Læg herefter ris på ⅔ dele af tangen, så der er 2 cm tang frit på den ene side og resten på den anden. Herefter smøres en bane wasabi på risene og ovenpå lægges de fintsnittede grønsager i en lang linje (langs med rulleretningen) og tættest på det lille stykke frie tang (de 2 cm).
Herpå lægges en slags fisk, krabbe eller kaviar.
(Det er godt at lave forskellige ruller fx løg, avocado og laks - krabbe, avocado og løg eller kaviar, løg og gulerod, men er man nybegynder kan man starte med en slags!)
Tangrullen rulles nu fra det lille stykke tang som en roulade over mod den anden ende det store stykke tang foldes rundt om og der rulles forsigtigt med måtten, til man har en hel roulade.
Rouladen skæres i 1,5 - 2 cm. tykke skiver og maki'erne serveres med det samme med soya, wasabi og syltet ingefær.
Tips; supplér med enokisvampe, umeboshi, pickles, friske krydderurter, appelsinskal julienne, spirer eller prøv sild, torkerogn og æggekage.
NB; de fleste ingredienser kan fås hos den kinesiske købmand, Nørrevoldgade.