Logo

St. Patrick cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

St. Patrick cupcakes

Spis disse cupcakes til morgenmad på irernes nationaldag - og ja, de er fulde af kartofler!

 

12 cupcakes:

2 mellemstore, melede kartofler, skrællet og skåret i terninger på 5 x 5 mm

320 g hvedemel

1 knsp salt

1 spsk bagepulver

1 æg, letpisket

4 spsk vegetabilsk olie

2 ½ dl kærnemælk

3 spsk friskhakket purløg

3 spsk friskhakket persille

 

Varm ovnen op til 175°C og smør en muffinform med 12 huller med lidt olie.

Kog kartoflerne i saltet vand i en lille gryde i 8 minutter, til de er lige netop møre. Hæld vandet fra, skyl kartoflerne under den kolde hane og stil dem til side.

Bland mel, salt og bagepulver i en skål.

Pisk æg, olie, kærnemælk, purløg og persille sammen i en stor skål.

Rør melblandingen i kærnemælksblandingen, til det er næsten blandet.

Fold kartoflerne i og fordel dejen i formen.

Bag brødene i 20 minutter.

Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter.

Vip brødene ud og lad dem køle af på en rist.

Server med et krus guiness!

Opbevar muffins i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.

 

Variationer:

 

St. Patricks med skalotteløg

Følg basisopskriften.

Tilsæt 3 spsk skalotteløg i skiver til kærnemælks­blandingen.

 

St. Patricks med kål og kommen

Følg basisopskriften.

Erstat krydderurterne med 100 g kogt kål og 1 tsk kommensfrø.

 

St. Patricks med bacon

Følg basisopskriften.

Fold 3 spsk stegt hakket bacon i dejen sammen med kartoflerne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.626 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her