75 g smør/margarine,
¾ dl vand,
15 g gær,
½ tsk salt,
175 g hvedemel,
groft salt,
evt. kommen.
Smørret/margarinen smeltes, tilsættes vandet og heri udrøres gæren. Så kommer salt og hvedemel til, og dejen æltes godt sammen.
Stilles lunt til hævning ca. ½ time. Slå derefter dejen ned, så luften presses ud, og del den i 18-20 stykker, der trilles i ganske tynde stænger, ca. 15 cm lange.
Stilles på en smurt bageplade, og efterhæver et kvarterstid. Pensles med fløde, drysses ret tæt med groft salt, og måske en smule kommen. Bages ved god varme (225ºC) ca. 12 minutter.
Saltstængerne tages forsigtigt af bagepladen, da de er meget skøre, men er lækre og sprøde. De vil smage herligt til ost, er fine til kuvertbrød og vil især pynte i brødkurven.
--