2 dåser tun i olie
½ kinakål i tern
½ agurk i tern
½ bakke cocktailtomater
1 bakke champignon i skiver
1 rød peber (eller gul)
Eventuelt en mere fyldig salat, der kan bruges til hovedret:
Radiser i kvarte
Majskerner (sød majs fra dåse eller optøet sød majs)
En håndfuld rejer (helst små frosne rejer)
Marinade:
Eddike
Vindruekerneolie
Salt og friskkværnet sort peber
Hertil varme flûtes og iskoldt smør.
Skyl og rens grønsagerne, der skæres i mundrette bidder.
Tomaterne kan deles halvt over, hvis de er for store.
Læg kinakålen i en stor salatskål, læg agurketern over.
Kom tomaterne i, og ½ delen ad den røde peber.
Tilsæt champignon i skiver.
Til sidst lægges den afdryppede tun over.
Tunen kan deles i mundrette biddder - pas på det ikke bliver til smuld.
Bland olie-edikke marinaden af en sjat varmt vand med salt og peber, tilsæt en smule eddike og en god sjat olie.
"Olie som en fyrste- eddike som en gnier".
Ryst marinaden i en jævningsryster og hæld den over salaten og lad den trække ½ time.
Vend salaten, og pynt eventuelt med 1 kop majs og en håndfyld rejer. Afslut med den anden halvdel af peberfrugten.
Tips: En god salat på en varm dag. Kan anvendes som forret eller hovedret. Kan holde i køleskab i ca. to dage.
Kan man ikke lide olie-edikkemarinade, så kan almindelig dressing bruges - thousand Island eller dilddressing, her kan man komme dressing på ved bordet efter smag.
Godt til grillmad eller fondue.