Dej:
1 dl grahamsmel
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
100 g smeltet margarine
1 dl mælk
Fyld:
200 g fårefars
1 lille finthakket løg
1 spsk olie
½ dl vand
1 spsk rosiner
½ citron, reven skal heraf
¼ tsk koriander
salt og peber
æg til pensling
De tørre ting blandes i en skål.
Margarine og mælk tilsættes, og dejen æltes let sammen.
Fyld:
Kød og løg svitses 3-4 min. i en gryde i olien.
Vand, rosiner, citronskal, koriander, salt og peber tilsættes, varmes igennem og smages til.
Fyldet afkøles lidt.
Dejen rulles ud i en tynd plade og udstikkes i cirkler med et glas.
1 lille spsk fyld lægges på hver.
Pensles med æg i kanten og foldes sammen.
Kanten trykkes til med en gaffel, og piroggerne pensles med æg.
Bagetid ca. 15 min. ved 200ºC på midterste ovnribbe.