Logo

Skinkemignon med ratatouille

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skinkemignon med ratatouille

Den originale, sydfranske ratatouille får sin fyldige smag, ved at alle grønsagerne får lov til at koge godt møre i olivenolie med masser af hvidløg og tomat. I denne udgave behøver man ikke at bruge så meget olie, da auberginerne, som ellers suger meget fedtstof, bliver bagt i ovnen, før de kommer i gryden.


1 skinkemignon (ca. 450 g)
2 spsk sennep, gerne med hele korn
4 fed finthakkede hvidløg
4 spsk hakkede, friske krydderurter, fx persille, salvie og oregano
1 spsk olie

Tilbehør: 800 g kartofler


Ratatouille:
1 aubergine i store tern (ca. 350 g)
2 spsk olivenolie
3 fed finthakkede hvidløg
1 rødløg i store tern (ca. 100 g)
1 fennikel i store tern (ca. 150 g)
2 røde peberfrugter i store tern (ca. 250 g)
500 g tomater i tern, gerne bøftomater
1 spsk frisk, hakket timian eller 1 tsk tørret
2 små laurbærblade
½ tsk salt
¼ tsk peber
½ dl snittet frisk basilikum eller 1 spsk tørret


Skær skinkemignonen ⅔ del igennem på den lange led og bred den ud.

Pensl med sennep og drys med salt og peber.

Kom hvidløg og krydderurter på en tallerken og vend den flækkede mignon i blandingen.

Lad den hvile i ½ time i køleskab.

Tænd ovnen på 200°C.

Steg mignonen i olien på en pande til den har taget lidt farve, 2-3 min. på hver side.

Læg mignonen på en bagerist med et fad under og steg den færdig i ovnen i 15 min.

Pak kødet ind i alufolie og lad det hvile i ca. 15 min., før det skæres i skiver. Server skinkemignon med ratatouille og kogte kartofler.

 

Ratatouille:

Fordel aubergineternene i en bradepande og bag dem i ovnen til de er pænt brune, ca. 20 min.

Varm olien i en sauterpande eller gryde.

Sauter hvidløg, rødløg, fennikel og peberfrugter i 10 min.

Tilsæt tomater, de bagte auberginer, timian og laurbærblade og kog ratatouillen med låg i 10 min. og uden låg i 10 min.

Fjern laurbærbladene og smag til med salt, peber og basilikum.


Tips: Skinkemignon er en mager udskæring af skinken. Den kan både steges i ovn eller gryde samt grilles. Ved grilning bruges samme fremgangsmåde som første afsnit, og mignonen pensles med lidt olie inden den grilles i 6-7 minutter på hver side. Herefter pakkes kødet ind i alufolie og hviler i 15 min.


Skinkemignon kan evt. erstattes med svinemørbrad.

Retten kan også serveres med brød til.

I denne ratatouille bliver auberginen først bagt i ovnen, så den ikke suger så meget olie.
Fennikelen giver en frisk smag af lakrids. Den hører ikke til i en original ratatouille og kan erstattes af et par courgetter, hvis man ikke bryder sig om smagen af fennikel.
Tomaterne kan udskiftes med 1 dåse hakkede, flåede tomater.

 

Grønsager pr. person: 350 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.261 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her