2 personer
250 g wok strimler af skinkeinderlår eller skinkestrimler, ½ x ½ x ca. 8 cm
1 spsk olie
½ spsk stærk karry
salt og peber
Sauce:
1 løg
1 fed hvidløg
2 tomater
1 porre
1 laurbærblad
2 dl bouillon
frisk koriander
Tilbehør: 2 dl ris og 4 spsk mango chutney
Kog risene. Skær løg i tynde både. Finhak hvidløg. Skær tomaterne i grove tern. Skær porren igennem på langs, del hver halvdel i fire strimler på langs. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Varm halvdelen af olien i en wok eller en stor pande ved kraftig varme. Tilsæt karry. Læg kødet på wokken og lad det danne skorpe, før det vendes. Kødet brunes 1-1 ½ minut ved kraftig varme. Tag kødet op på en tallerken og krydr med salt og peber. Varm den anden halvdel af olien i wokken ved kraftig varme. Tilsæt løg og steg et par minutter under omrøring. Tilsæt hvidløg, tomater, laurbærblad og bouillon. Lad det koge 4 minutter. Vend wok strimlerne og porrestrimlerne i saucen og lad det hurtigt blive gennemvarmt. Smag til med salt og peber og drys retten med korianderblade.
--