Logo

sichuanpeber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

sichuanpeber

 

Sichuanpeberet har en ru og en lidt syrlig mentolsmag med antydninger af enebær, solbær og gran. Lang frisk, stærk og olieret eftersmag. Det passer perfekt til fisk og skaldyr, and, kylling, kålretter, pasta og ris.

 
sichuanpeber

 
Sichuanpeber har mange navne og kan hedde anispeber, kinesisk peber, japansk peber og fagara. Det er de modne rødbrune frugter fra et lille busket træ, der anvendes som krydderi.

 
anispeber (Xanthoxylum piperitum; engelsk Sichuan pepper, anise pepper, fransk poivre du Sichuan, baies de Szechuan, tysk Szechuan-Pfeffer, chinesischer Pfeffer) et vigtigt og udbredt kinesisk krydderi, en af ingredienserne i kinesisk femkrydderi, særligt typisk for vestkøkkenet (Sichuan-køkkenet). Det har ikke peberets skarpe smag, men smager aromatisk, det giver først en prikkende fornemmelse i munden, senere en følelsesløshed. Det er tørrede bær af en busk eller lille træ på op til 6 m af rudefamilien, og således ikke beslægtet med peber el. spansk peber.
sichuanpeber

 
Kryddereffekten udløses ved at riste de groftknuste bær og deres skaller. Det indgår i det populære japanske blandingskrydderi schichimi togarashi.

 
Et spidst træ
På engelsk kaldes træet, peberet kommer fra, for ”prickly ash”. ”Prickly” (stikkende), fordi man stikker sig på alle de lange, spidse torne, der dækker hele stammen og grenene. ”Ash” på grund af de asklignende blade.

 
sichuanpeber

Sichuan fra Sichuan-provinsen
Sichuanpeberet kommer fra Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina. I Asien anvendes sichuanpeberet som medicin mod alle mulige sygdomme. Men de fleste bruger det som krydderi i forskellige lokale retter. Et interessant alternativ til den berømte pekingand er sichuananden, der er krydret med sichuanpeber, ingefær og frisk koriander.
En anden populær ret er pang-pang-kyllingen. Sichuanpeberet indgår også i den kinesiske krydderiblanding Chinese Five Spices.

 
En japansk variant
I Japan bruger man primært de friske blade, der er mildere og har en mere udtalt citrussmag end bærrene. Disse bruges til at give smag til grøntsager, supper og nudelretter.

 
Krydderier, der passer godt til:
Sichuanpeber passer godt sammen med krydderier som ingefær, koriander, chili, stjerneanis, kanel, nelliker, fennikel og persille.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.666 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her