½ kg hvedemel
375 g smør
250 g lyst farin
1 tsk hjortetaksalt
1 æg
2 tsk vaniljesukker
Pensling:
Æggehvide
Pynt:
Sukker
Kanel
Hakkede mandler
Hvedemel, smør, farin og hjortetaksalt smuldres sammen, æg og vaniljesukker æltes i, og dejen hviler koldt nogle timer.
Rulles tyndt ud og udstikkes til runde kager, der sættes på en smurt plade (ikke for tæt).
Her pensles de godt med æggehvide (eller sammenpisket æg) og drysses med krydderblandingen af sukker kanel og hakkede mandler.
Bages ca. 7 minutter ved god varme 200ºC.