Gaderne i Thailand, især i Bangkok, er overstrøet med stader, der sælger satay med kylling, svinekød, lam eller oksekød.
Satay kan enten skæres i tern eller i strimler. Disse marineres og sættes på bambusspid. De er altid populære og bliver hurtigt spist. De serveres normalt med: Krydret peanutsauce.
450 g kyllingefilet, lammefillet, svinekødsfilet eller mager steak
1 tsk spidskommenfrø
1 tsk korianderfrø
½ tsk fennikelfrø
1 stilk citrongræs
4 skalotteløg, meget finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk lys sojasauce
1 tsk stødt gurkemeje
½ tsk salt
1 spsk palmesukker eller farin
½ tsk mildt eller halvstærkt karrypulver
4 spsk kokosmælk på dåse
1 portion Krydret peanutsauce
12 x 15 cm bambusspid lagt i blød i koldt vand i 30 minutter
Skær kødet i 2 cm store tern eller cirka 1 cm i brede, lange strimler.
Varm en tør pande, der er tung i bunden, over høj varme.
Kom koriander- og spidskommenfrøene på panden og ryst dem over varmen i et par minutter, indtil de begynder at lugte aromatisk og er blevet lidt mørkere.
Mal dem til et fint pulver sammen med fennikelfrøene i en kaffemølle eller en morter. Fjern de tunge yderblade på citrongræsset og hak den møre kerne groft.
Kom det i en blender sammen med skalotteløgene, hvidløget og sojasaucen og blend det til en jævn pasta.
Kom blandingen i en stor skål og bland de stødte krydderier, gurkemejen, saltet og sukkeret i.
Bland kødet i, dæk det til og stil det til side, så det kan blive marineret i 2 timer ved stuetemperatur eller natten over i køleskabet.
Kom kødternene eller -strimlerne på spiddene.
Bland karrypulveret med kokosmælken.
Grill sataypindene i cirka 7-8 minutter, mens de vendes og pensles med kokosmælkeblandingen en gang imellem, indtil de er blevet let brune på ydersiden men stadig er saftige i midten.
Kom maden på en stor tallerken og server den med paenutsaucen.