Risengrød var ikke kun julemad, men blev også serveret ved andre festlige lejligheder. Det var dog ikke hverdagsmad, idet risengryn var dyre. I fattige familier kunne man da også se Risengrøden erstattet af Boghvedegrød selv juleaften. Sommetider lavede man smørhullet, som et kryds eller kors med en fordybning i alle fire ender. Det har sandsynligvis haft en form for religiøs betydning, men havde også den fordel, at der kunne være mere smør i grøden.
2 ½ l. mælk
175 g risengryn
Salt
7 blade husblas
4 stænger vanille
Sukker
3 dl fløde
Tilbehør: Kirsebærsauce
Mælk, gryn og lidt salt koges til en grød.
Husblasen udblødes, vrides og tilsættes.
Vanillestænger skrabes og stødes med lidt sukker og kommes i fløden, der derefter blandes i grøden.
Grøden hældes i en serveringsskål.
Risengrøden spises med kirsebærsauce.