1 skive franskbrød med smør
1-2 skiver røget laks
2 spsk sommersalat, se nedenfor
2 spsk sort kaviar eller Cavi-Art
1 spsk fintskåret purløg
Læg den røgede laks på det smurte franskbrød.
Læg sommersalaten på som en bræmme i midten.
På den ene side af sommersalaten lægges en bræmme af sort kaviar og på den anden side den fintskårne purløg.
Sommersalat:
400 g rygeost
100 g cremefraiche 18%
100 g agurk
1 spsk hakket purløg
2 radiser
salt og peber
Rør rygeost og cremefraiche sammen. Skær agurk og radiser i tern og kom ternene i sammen med purløgen. Smag til med salt og peber.