Dette lækre brød fra Provence er utroligt nemt lavet og perfekt som tilbehør til langt de fleste retter.
2 brød. Tilberedningstid: ca. 40 min. Hævetid, i alt: 1 time.
Bagetid: 25-30 min. Ikke fryseegnet.
#
50 g gær
6dl vand
1 spsk salt
125 g sigtemel (2 dl)
ca. 800 g hvedemel (13-14 dl)
Fyld:
2 løg
1 squash (zucchini)
4 tomater
1-2 hvidløgsfed
1 tsk timian
1 spsk olie
salt, peber
æg til pensling
*
1. Smuldr gæren og udrør den i lunkent vand.
Bland salt og sigtemel i og rør det godt sammen.
Tilsæt hvedemelet og ælt dejen blank og smidig.
Lad den hæve på et lunt sted ½ time.
2. Pil og hak løget fint.
Skær den skyllede squash i små tern og hak tomaterne groft.
Lad løget snurre i olien få minutter.
Kom så squash, tomater og knuste hvidløgsfed i sammen med
timian.
Lad det snurre i 10-15 min.
Smag til med salt og peber. Lad fyldet svale lidt.
3. Ælt dejen sammen og del den i to portioner.
Rul hver portion ud til plader på hver 30x25 cm.
Fordel grønsagsfyldet på pladerne.
4. Pensl kanterne med lidt sammenpisket æg og rul hver plade
sammen om fyldet.
5. Læg rullerne med sammenføjningen nedad på bagepladen
belagt med bagepapir.
Lad dem efterhæve på et lunt sted i en halv time.
6. Pensl med æg og bag brødene på ovnens midterste rille ved
200-225 °C i 25-30 min.
Serveres lune til f.eks. grillstegt oksekød og kylling. Skær
brødene på tværs i brede stykker inden de serveres.