Logo

Pocherede fiskeboller med de første fjordrejer og persillepuré

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dejligt nemt og lækkert til en travl dag! - (6 stk)
 
Fiskesouffléfars:
300 g hvid fisk (torsk eller lyssej)
½ dl æggehvi­der
ca. 3 dl piskefløde
Salt, peber
 
Persillepure:
5 dl hønsefond
5 dl piskefløde
1 bagekartoffel i ski­ver
1 løg i skiver
1 porre i skiver
¼ bdt timian
2 bdt persille
200 g spinat
50 g smør
2 spsk olivenolie
 
Court-bouillon:
1 l vand
½ dl eddike
10 g salt
2 gulerødder i skiver
2 hele løg i skiver
Timian og 2 laurbær
1 persillerod i skiver
Lidt hel peber
 
Pynt:
1 kg levende fjordrejer
½ tsk sukker
1 bdt kør­vel til pynt (skal ikke hakkes)
 
Fiskesouffléfars: Kør fiskekødet til en glat konsistens med æggehvider på blenderen.
Tilsæt salt og peber, der­efter fløde lidt ad gangen til passende konsistens.
Smag til og lad farsen hvile.
 
Persillepure: Krydderurter undtagen kørvel hakkes fint hver for sig.
Bring hønsefond, fløde og kartoffelskiver i kog i en gry­de.
Sauter resten af ingredienserne i smør i en anden gry­de.
Sauter persillestilke ved meget høj varme i olivenolie i en tredie gryde.
Alle 3 ting skal være færdige på samme tid!
 
Kør det varme indhold fra alle tre gryder til pure på blen­deren sammen med spinat og persille.
Passér gennem en si og afkøl hurtigt, så pureen beholder den smukke grønne farve.
 
Fjordrejer: Kom rejerne i spilkogende vand med salt og lidt sukker.
Tag dem op efter et rask opkog, læg på is og køl ned og drys salt på. Læg rejerne i et dørslag, når de er helt kolde, og pil dem.
 
Court-bouillon: Kog alle ingredienser sammen, til urter­ne er møre.
Si og bouillonen er klar til brug.
 
Anretning: Form 6 boller af souffléfarsen og pocher dem let i den varme court-bouillon.
Placer de lune fiskeboller midt på 6 tallerkener, øs den grønne pure forsigtigt over og pynt med fjordrejer og hel kørvel.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.214 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her